CASE: PLANTORAMA
I samarbejde med Plantorama har vi udviklet et butiksunivers, der skaber bedre overblik, inspirerer til køb og understøtter deres position som Danmarks største have- og plantecenter.
Målet har været at skabe en kundeoplevelse, der føles mere rolig, intuitiv og indbydende – uden at gå på kompromis med sortimentets bredde eller Plantoramas grønne DNA.


FORSTÅELSEN AF BRAND OG MILJØ
Sammen med Plantoramas team identificerede vi de centrale udfordringer og muligheder – både visuelt, praktisk og kommercielt – og brugte dem som afsæt for den nye løsning.

KONCEPTET
Plantoramas nye butikskooncept balancerer mellem funktion, inspiration og stemning.
Sortimentet er stort og mangfoldigt. Derfor har vi arbejdet med klare zoner, naturlige materialer og elementer, der guider kunden visuelt gennem rummet.

Nøglegreb i løsningen:
- Fleksible opbygninger, der fungerer på tværs af sæsoner og kampagner
- Afskærmede miljøer, hvor kunderne kan opleve planter og produkter i realistiske sammenhænge
- Klar skiltning og materialelogik, der gør det let at navigere – også for nye kunder
- En mere menneskelig skala i rummet, så det føles trygt og overskueligt at gå på opdagelse

FRA SKITSE TIL EKSEKVERING
Vi har været med fra de første idéer til det færdige setup og arbejdet tæt sammen med Plantoramas interne hold og eksterne leverandører for at sikre, at både udtryk og funktion holder – også i drift.

Løsningen er skabt med blik for funktion, æstetik og fleksibilitet.
Det er et retailunivers, der kan justeres løbende, men som altid sætter kundeoplevelsen og det grønne i centrum.
